Eksamensangst

Årsag til eksamens angst kan være oplevelser tidligere i livet, hvor følelsen af ikke at slå til er opstået eller ydmygelse i forbindelse med en præstation. Det kan være forventninger fra forældre, lærere, venner eller egne forventninger. Selvtilliden har måske fået et knæk i den forbindelse og disse negative oplevelser og følelser ligger gemt i underbevidstheden og den husker, hvad der har udløst eksamensangsten.

Når eksamens angst melder sig kan det minde om panikangst, hvor du kun ønsker at komme væk. Du får følelsen af ikke at kunne få sagt noget i eksamens situationen.

Måske kan du ikke huske noget af det du har lært og læst og ”klappen” går helt ned, også selvom du har arbejdet grundigt og aktivt i forhold til eksamen.

Disse negative oplevelser og følelser ligger gemt i underbevidstheden og kommer frem, og giver en blokering i situationer, hvor der skal præsteres. Måske har du glemt eller ikke tænkt videre på det, der udløser eksamensangsten. Gennem bevidsthed om, hvad der udløser angsten er det nemmere at forholde sig til den og dermed give slip. Det vil bevirke, at du vil føle dig mere rolig, klar og afslappet i eksamenssituationen og give dig følelsen af at kunne præstere og levere din viden.